Siden jeg kom til Bruxelles i 2006 har jeg gjort, hvad jeg kunne for på print, online og på tv at bringe EU lidt tættere på danskerne. Mit job er at være den, der afkoder dagsordenen i EU-hovedkvarteret og oversætter den til konkrete historier.
Jeg er både EU-korrespondent, politisk reporter og Europa-medarbejder. Jeg formidler, hvordan tingene foregår bag de lukkede døre i Bermuda-trekanten mellem EU’s institutioner. Hvordan kringlet EU-lov bliver oversat til danske forhold og spiller ind i den danske politiske virkelighed. Men jeg beretter også om hverdagen blandt de 500 millioner borgere i unionen, der ikke er danske.
Jeg har arbejdet for en række danske og udenlandske medier på flere forskellige platforme og dækket alt fra hardcore landbrugspolitik til etik på EU-plan. Nu er jeg korrespondent for Altinget.dk.
Foto: Jens Frandsen